Skjern Bank - vi er lige i Bramming Bjarne Lastein - folketingskandidat Antenneforeningen Vejen - topannonce

Der kommer også julelys op i masterne i år.

Det sagde udvalget for teknik og miljø god for på dagens møde.

 

(læs videre under annoncen)

Dagli-Brugsen - 22-21

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi ser gerne, at julelysene kommer op, siger formanden, Vagn Sørensen (V), til migogvejen.

Der lægges dog op til, at der skæres lidt ned på forbruget.

- Vi opfordrer til, at kun hver anden lyskæde tilsluttes el-nettet, lyder det videre.

»Lokalråd, borgerforeninger og handelsstandsforeninger opfordres til kun at tilslutte hver anden lyskæde/emne til elnettet og alene benytte LED-lys«, lyder det i referatet.

Som tidligere omtalt koster en julebelysning som tidligere år det, der svarer til 45 øre pr. indbygger i kommunen.

Udvalget diskuterede også gadelys:

- Her handler det om serviceniveauet, og administrationen skal nu undersøge mulighederne for at reducere det, siger Vagn Sørensen til migogvejen.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

migogvejen har før skrevet om julebelysningen:

https://migogvejen.dk/vejen/7573-julelys-for-45-ore

 

 

Julen er som bekendt lysenes fest. Masser af julelys pynter ude og inde.

Men hvad med i år, hvor priserne på strøm er røget i vejret.

 

(læs videre under annoncen)

Axel Poulsen - projektleder

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er et spørgsmål, som politikerne i kommunens udvalg for teknik og miljø skal diskutere på tirsdag.

Skal der skæres ned på årets jubelysning i masterne rundt i kommunen - og spares ca. 45 øre for hver indbygger.

Det er reeelt det, julebelysninger koster.

- Med det aktuelle prisniveau for strøm anslås det, at kommunens strømudgift til julebelysning bliver ca. 16.600-19.400 kr., skriver forvaltningen til politikerne.

- Julebelysningen på gader og torve m.v. ejes og drives af lokalråd og handelsstandsforeninger m.v. Julebelysningen er et privat anliggende, der tilsluttes det offentlige gadelys, og Vejen Kommune betaler udgifter til strøm, lyder det videre.

Citymanager i Vejen, Flemming Simested, mener, at julebelysningen selvfølgelig skal op igen i år for at skabe det, der kan trække folk til butikkerne i kommunens byer.

- Det kan være, der skal sættes en styring på og så måske ikke være tændt så længe, men vi skal have julebelysning, påpeger Flemming Simested overfor migogvejen.

Efter to år med corona, hvor mange er blevet hjemme og bestilt gaver på internettet, skal kunderne igen ud i butikkerne, og det skal være hyggeligt.

Vælger folk at blive væk fra butikkerne i kommunen, fordi det måske er mere julehygge andre steder, kan det være dyrt at spare. Så falder omsætningen i butikkerne, og dermed bliver skatterne mindre.

- Her i Vejen bruger vi årligt mere end 75.000 kroner på vedligehold af julebelysningen og betaling til Vejen Håndboldklub for opsætning, og de penge kommer jo ikke ud, hvis der ikke skal julelys op, noterer Flemming Simested.

 

(læs videre under annoncen)

Kvickly - 150 år

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Politikerne skal ikke kun diskutere julelys. Det gælder også selve gadebelysningen.

I 2021 var strømudgiften til gadelys ca. 2.655.000 kr. Som følge af prisudviklingen på strøm skønnes strømudgiften i 2022 at blive ca. 3.600.000 kr.

- Hvis strømudgiften til gadebelysning skal reduceres, kan det ske ved enten en total slukning af gadelys i nattetimerne eller ved at tænde gadelyset senere om eftermiddagen/aftenen, lyder det fra forvaltningen inden tirsdagens møde.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

 

 

 

 

 

Der var kø foran indgangen, da Vejen Soroptimistklub fredag åbnede dørene til årets loppemarked.

Et arrangement, der i år er flyttet til Vestermarksvej 1 i Vejen.

Mange har fundet vej til lopperne, som alle er nye - i hvert fald i soroptimist-sammenhæng.

 

(læs videre under annoncen)

Toyota - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Hvert år ryddes bordene efter arrangementet, og så er de flere end 20 kvinder klar til at starte indsamlingen til næste års loppemarked.

Når loppemarkedet slutter søndag, bliver det Røde Kors fra Brørup, der tager over.

De henter tingene, som efterfølgende sættes til salg i deres genbrugsbutik.

Inden det kommer så vidt, åbner Vejen Soroptimistklub igen i morgen søndag til loppemarkedet.

Pengene fra salget går til forskellige projekter, der er målrettet kvinder og børn både lokalt og nationalt.

(Fotos: migogvejen©)

 

soroptimisterne 22 01soroptimisterne 22 02

 

Mange ting er tilbage efter coronapausen.

Det gælder bl.a. Vejen Handelsstandsforenings »bil- og motorshow«, der afvikles i morgen lørdag.

- Hele midtbyen vil ose af bil og motor, lover arrangørerne.

Der bliver rig lejlighed til at se både moderne biler, veteraner og tohjulede køretøjer.

En række bilforhandlere er på plads, og det samme er flere foreninger, der præsenterer deres køretøjer.

(Arkivfoto: LLN Press©)

Støtteforeningen - Askov

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Fredag lyder startsignalet til det årlige loppemarked hos Soroptimisterne i Vejen, men lopperne er flyttet.

Den tidligere bilforretning på Askovvej er brækket ned, så i stedet er lopperne klar til salg på Vestermarksvej 1.

 

(læs videre under annoncen)

Bække Murerfirma

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Samme sted kan der i øvrigt stadig afleveres effekter torsdag eftermiddag og fredag op til arrangementet.

Salget foregår i år fredag, lørdag og søndag, og der bliver massser af spændende ting at se på.

Det er i øvrigt 25. gang, at Soroptimisterne holder loppemarked i Vejen, og der er altid rig mulighed for at gøre et godt og billigt køb.

For kunderne vil der kun være tale om »nyt«. Soroptimisterne gemmer ikke tingene fra gang til gang.

Overskuddet ved loppemarkeder og andre aktiviteter går til sociale formål i ind- og udland.

Huset i Vejen, Natteravnene og julekurve til værdigt trængende i Vejen kommune er nogle af de, der tidligere har nydt godt af indtægter fra Soroptimisternes loppemarkeder.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

 

Gennem støtteforeningens første 40 år har mange foreninger i Askov og Malt fået støtte til børne- og ungearbejdet.

Det er faktisk to år siden, »Støtteforeningen Askov/Malt« rundede de 40 år, men coronaen har udskudt jubilæumsfesten.

 

(læs videre under annoncen)

Leo Christensen - må jeg købe din bil 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Den holdes på lørdag i hallen i Askov med masser  af musik startende allerede om eftermiddagen.

- For første gang holder vi fest i hallen. Vi plejer at holde en årlig fest på højskolen, men nu forsøger vi her og skal efterfølgende evaluere, hvor det skal holdes fremover, siger Steen Thomsen, der sammen med Frank Thomsen og Birgitte Haugaard Jeppesen repræsenterer festudvalget.

Ud over musikken er der også åben i Street Food-boderne, og en nyhed er på vej.

- Vi har fået brygget en lokal øl, som kan drikkes lørdag og som efterfølgende sælges i brugsen, fortæller Frank Thomsen.

Arrangørerne håber på stor opbakning til jubilæumsfest, og som som det lyder fra Birgitte Haugaard Jeppesen.

- Der er lagt op til en hyggelig fest med masser af musik, og det er på ingen måde en fest kun for Askov. Alle kan være med.

Der kan købes billet på forhånd eller ved indgangen.

Målet er selvfølgelig at skaffe yderligere penge til foreningens kasse til glæde for foreningerne.

- Vi har faktisk allerede penge, så foreningerne er velkommen til at søge til effekter eller aktiviteter, og ansøgningerne behandles løbende, noterer Steen Thomsen.

Ud over salget er der også andre penge på vej lørdag.

- Vi har oplevet en kæmpe opbakning fra erhvervslivet, lyder det fra støtteforeningens festudvalg, der også håber på mange festdeltagere på lørdag.

De glæder sig også over, at der ikke har været problemer med at skaffe frivillige til at hjælpe.

(Foto: migogvejen©)

 

Det bliver et splittet byråd, der skal vedtage budgettet for 2023 og overslagsårene.

Ved 1. behandlingen stemte alle for, men sådan bliver det ikke ved andenbehandlingen.

 

(læs videre under annoncen)

IT El

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Jeg kan selvfølgelig ikke stemme for en skatteforhøjelse, fastslår Martin Boye (L) overfor migogvejen.

- Jeg gik til valg med en melding om, at skatten ikke skulle stige, så det bliver et nej, fastslår Martin Boye.

Han gør det samtidig klart, at han ikke bliver alene om at stemme nej.

- Peter Svane (D) og Nils Brøndumbo (O) gør det samme, siger han på vegne af de to kolleger.

Uenigheden er kommet, efter Vejen Kommune i dag som tidligere omtalt har fået tilsagn om en mindre skatteforhøjelse på 0,15 procent.

- Det lykkedes os tre at være med til at få lavet et budget uden skattestigninger til 1. behandlingen, hvor alle bakkede op, så min opgave er løst, og det er jeg stolt af, noterer Marin Boye.

- Jeg mener, at der stadig er mange steder, kommunen kan spare, og det er meget sundt at slagte nogle hellige køer og spare, så jeg kan kun beklage skattestigningen, fastslår Martin Boye.

(Fotos: migogvejen©)

 

migogvejen skrev om skattestigningerne:

https://migogvejen.dk/vejen/7543-vi-skal-betale-mere-i-skat

 

martin boye 21 02

Martin Boye (L)

 

peter svane 21 01

Peter Svane (D)

 

nils brøndumbo 21 01

Nils Brøndumbo (O)

 

Skatteprocenten i Vejen Kommune sættes op næste år.

Det ligger fast, efter Indenrigs- og boligministeriet i dag har meldt ud, at Vejen Kommune sammen med 13 andre kommuner må hæve skatten, uden der kommer en sanktion, hvor staten tager de 75 procent det første år.

- Fem kommuner har ønsket skattenedsættelse med tilskud for samlet 179,2 mio. kr. De fem kommuner får mulighed for at sætte skatten ned med i alt 150,0 mio. kr. Tilsvarende er rammen til forhøjelser på 150,0 mio. kr. fordelt til 14 kommuner, som har søgt om skatteforhøjelser for samlet 721,5 mio. kr., skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

 For Vejen Kommune betyder det, at skatten kan hæves med 9,8 millioner kroner eller omkring en fjerdedel af, hvad der var ønsket.

 

(læs videre under annoncen)

Axel Poulsen - projektleder

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Det svarer til en forhøjelse på omkring 0,15 procent, fortæller borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) til migogvejen.

Konstitueringsaftalen efter byrådsvalget lød netop på, at der kunne laves en skatteforhøjelse, hvis alle penge kunne falde ned i kommunekassen.

Det er, hvad der sker nu, og står det til borgmesteren, skal de blive liggende der.

- Min anbefaling er, at vi ikke genåbner budgettet, som nu er i høring efter 1. behandlingen i byrådet.

- Vi mangler penge i overslagsårene, og det kan måske være med til, at vi kan undgå en større spareøvelse, fortætter Frank Schmidt-Hansen.

Han gør det samtidig klart, at der kan komme en regning fra staten.

- Nogle kommuner overvejer at hæve skatten uden at få lov, og det straffes kommunerne for individuelt, men vi sanktioneres også kollektivt i alle kommuner, forklarer Frank Schmidt-Hansen.

Han konstaterer samtidig, at konservative aldrig er glade for en skatteforhøjelse.

 

(læs videre under annoncen)

Støtteforeningen - Askov

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Tidligt i valgkampen talte Jørgen Thøgersen (A) om en nødvendig skatteforhøjelse, og det fik han så skrevet ind i konstitueringen.

- Som udgangspunkt er Socialdemokratiets mål ikke bare en skatteforhøjelse, men under budgetforhandlingerne talte jeg om varm luft, hvor der ikke var lighed mellem indtægter og udgifter.

- Nu får vi pengene, og vi afventer høringssvarene, inden vi gør noget, men jeg forventer, at størstedelen af pengene går i kassen, siger Jørgen Thøgersen til migogvejen.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

Der lægges ud med masser af smil og grin, når Vejen Teaterforening mandag aften åbner sin nye sæson.

»To tosser på tur« lyder det i premieren, og det kan reeelt kun gå galt, når de to komikere, Farshad Kholghi og Lukas Birch, sættes sammen.

Og det er netop, hvad der sker.

- Misforståelser, hemmeligheder og aldersforvirring gør, at publikum vil opleve en komedie, lyder det forud for mandagens forestilling.

En forestilling, der afvikles i Troldesalen i Vejen.

Her afvikles der i løbet af vinteren en række forestillinger med Vejen Teaterforening som arrangør.

19. oktober gælder det »Sværdet i stenen«, mens der dagen efter bydes på Sommer i Tyrol.

9. november er der »Blinkende lygter«. 7. januar fortæller Sigurd, mens der anden februar står »Eksmænd« på plakaten og 15. marts »De tre musketerer«.

(PR-foto)

Vejen Teaterforening - To tosser på tur

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Socialdemokratiet i Vejen har sendt ungdommen til weekendens kongres i Aalborg.

Sådan lyder det fra den lokale forening, der har sendt et billede fra arrangementet.

De unge er er Troels Petersen, Tut Garang og den nye formand, Hans Kristian Skaarup.

De to første har haft deres skolegang i Rødding, og de to sidstnævnte bor nu i Vejen, mens Troels Petersen bor i Gesten.

(Foto: PR-foto)

Toyota - 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->