Den ekstra hånd - top Skjern Bank - vi er lige i Bramming Antenneforeningen Vejen - topannonce

Tusindvis af mennesker lod aftenturen fredag og udflugten lørdag gå til Billund.

Der var mulighed for at få et glimt af verdens største fly.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard biler - bund 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Fredag omkring kl. 23.30 landede verdens største fly i Billund Lufthavn, det Ukrainske Antonov AN-225.

Flyet landede i Billund som et afsluttende led i forsyningskæden med selvtest, som firmaet Spedman Global Logistics har været ansvarlig for at få leveret fra Kina til Danmark.

Det var første gang, at AN-225 flyet, som er den eneste af sin art, skulle lande i Billund Lufthavn, og kun tredje gang flyet er landet i Danmark. I 2007 og 2010 landede flyet i Skrydstrup.

Flemming Jacobsen, adm.direktør i Spedman Global Logistics og Jesper Klausholm, der er head of Airline Relations & Marketing, CMO i Billund Lufthavn, fortalte lidt om projektet med at få de mange testsæt fløjet fra Kina til Danmark og om den videre distribution med lastbiler fra lufthavnen.

På forhånd havde Billund Lufthavn fået aftale med LEGOLAND, der stillede parkeringsfaciliteter til rådighed, for man forventede, at der ville være mange tilskuere, når flyet skulle lette lørdag eftermiddag.

Forudsigelsen holdt stik, for der var vildt mange, der havde taget turen til Billund for at se flyet.


Fakta om Anatov AN-225:

Fakta om Anatov AN-225
Verdens største fly – der findes kun et eksemplar
Bygget i 1985 - blev taget i brug i 1988
84 meter lang
18,1 meter høj
88.4 meter vingespænd
250.000 kg lastkapacitet
Max. startvægt 640.000 kg
1300m3 lastrum
Maxhastighed: 850 km/t
Seks motorer.

Netavisen Grindsted var en tur i Billund lørdag formiddag, hvor de 518 paller med selvtest blev læsset af.

Billund Lufthavn havde inviteret politikere, erhvervsfolk, pressen og nogle flyspottere til et arrangement indenfor hegnet, så man kunne komme helt tæt på det kæmpestore fly.

Flyet lettede fra Billund Lufthavn kl. 14.24

(Tekst og foto: Rene Lind Gammelmark/Netavisen Grindsted©)

 

fly rene 22 01fly rene 22 02fly rene 22 03fly rene 22 04fly rene 22 06fly rene 22 07fly rene 22 08fly rene 22 09

 

 

Der har i eftermiddag været lejlighed til at smage på en ny, lokal øl.

I anledning af sit forestående 150 års jubilæum har Kvickly i Vejen fået lavet en decideret jubilæumsøl.

Den kunne smages - og købes - men der var nu også chance for at smage på rødvinen.

Vejen Brugsforening, som butikken officielt hedder, har 150 års jubilæum i marts.

Der ligger forskellige datoer bag, men som uddeler Henrik Christensen siger:

- For os bliver det et jubilæumsår, men der sker selvfølgelig mest i marts.

Foreningens blev stiftet 28. januar 1872 og åbnede allerede 3. marts i private omgivelser, mens de første lokaler var på plads 25. marts.

- Vi er i dag en af landets ældste, selvstændige brugsforeninger, noterer Henrik Christensen overfor migogvejen.

Den første brugs blev etableret i Thisted i 1866.

Kvickly i Vejen er flyttet ind i de nuværende lokaler 11. november 1971.

(Fotos: migogvejen©)

 

kvickly 22 02

rodding bio 

(tryk på annoncen og se mere) 

 

 

Området ved friluftsscenen i Jels danner rammen om landbrugets første folkemøde.

 

(læs videre under annoncen)

Danny's Multiservice

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er Sønderjysk Landboforening, som for første gang søsætter et folkemøde.

- Arrangementet kommer til at foregå torsdag 12. maj – dagen før St. Bededag, og det bliver området rundt om Jels Friluftsscene, der bliver kulisse omkring folkemødet. Initiativet bliver altså her i 2022 en afløser for nytårskuren, som både i 2021 og igen i år har måttet aflyses som fysiske møder på grund af corona-restriktionerne, lyder det i en pressemeddelelse fra foreningen.

De traditionsrige nytårskure, som SLF har afviklet gennem årene, har i vid udstrækning handlet om primært politiske budskaber krydret med socialt samvær.

Det vil ikke være anderledes ved folkemødet. Der arbejdes i øjeblikket på højtryk med at få det endelige program strikket sammen – herunder også at få tiltrukket toppolitikere samt foredragsholdere og debattører.

Folkemødet bliver også andet end politiske indlæg fra talerstolen på den friluftsscene, hvor de gæve Jels-vikinger hver sommer er på deres togter.

Det varierede program, som folkemødet kommer til at omfatte, vil også indeholde debatter og foredrag samt et udstillingsområde, hvor eksterne samarbejdspartnere stiller skarpt på fremtidens landbrug.

- Vi lægger op til et arrangement, som vil videreføre vores traditioner med politiske indlæg. Men derudover giver et udendørs arrangement i de skønne omgivelser ved søen i Jels også mulighed for, at vi kan få debatteret, og samtidig vil udstillere præsentere noget af det, som vil præge fremtidens landbrug. Der bliver også udstillingsstande med fokus på fødevarer, hvor der fokuseres på trends – både med det kød, vi kender i dag, men hvor der også bliver givet inspiration videre omkring plantebaserede produkter, fortæller Christian Lund, Skodborg, formand for bestyrelsen i Sønderjysk Landboforening.

Han føjer til:

- Netop i disse år står landbruget i en brydningstid med både udfordringer og krav til klima og CO2-udledning, men også med de forandringer, der sker i produktionen med eksempelvis udviklingen på det plantebaserede område. Vi har et håb om, at de syd- og sønderjyske landmænd vil tage deres familie med for at få en oplevelse ved et folkemøde, som indeholder faglighed, men også indeholder udstilling og stande med forskelligt maskinel og fødevarer.

(Foto: PR-foto©)

 

For snart ni år siden startede Thomas Viborg kampen mod skadedyr.

 

(læs videre under annoncen)

Nybolig - BoPlan

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Også fremover vil de få kamp til stregen, når Thomas Viborg rykker ud, og det fortsætter han med.

Det bliver bare i et andet regi.

- Jeg går nu selv med firmaet »Kvik Skadeservice«, fortæller Thomas Viborg til migogvejen.

Det er meget bredspektret, når det gælder skadedyr, men forude venter den travle sæson med myrer.

Myrer er uønskede mange steder - ikke mindst inde.

- Jeg er klar til at hjælpe både private og virksomheder med kampen mod skadedyr, fortsætter Thomas Viborg.

Han tilbyder både serviceaftaler og enkelt-udrykninger.

(Fotos: migogvejen©)

 

thomas viborg 22 02

 

Det går stærkt hos Gesten-firmaet, Poda Hegn. Så stærkt, at firmaet er blevet udpeget til en af landets gazelle-virksomheder hos dagbladet Børsen.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning

(tryk på annoncen og se mere)

 

 


- Det var en stor overraskelse, da vi blev kontaktet, fortæller den ene af indehaverne, Kenn Ransby (t.h.).

Han og medindehaver Jørn Mølby lægger til gengæld ikke skjul på, at de er stolte over hæderen, der har sikret firmaet en gazelle og konstaterer, at det ikke er kommet af sig selv.

- Vi har haft travlt i firmaet og har knoklet for kunderne, og så er det da dejligt, at vi også får den påskønnelse, noterer Jørn Mølby.

Ud over ejerparret beskæftiger firmaet seks medarbejdere. De to startede selv, og det er især gået stærkt, efter Gesten-firmaet for tre år siden også overtog området Fyn og øerne foruden trekantområdet.

- Vi får en større og større kundekreds, og ikke mindst kan vi glæde os over, at kunderne kommer igen, når der skal laves nyt hegn. Det fortæller om deres tilfredshed. Jeg tror også, at kunderne nyder, at vi er meget service-mindede. Ringer en kunde en formiddag, kigger vi gerne derud om eftermiddagen, hvis det overhovedet er muligt, forklarer Kenn Ransby.

Poda Hegn har et bredt udvalg af hegn, og langt de fleste kunder ønsker også at få det monteret.

Firmaet monterer meget havehegn, og også mange hestefolde er forsynet med hegn fra Gesten-firmaet.

- Vi har også samarbejde med mange kommuner, forklarer Jørn Mølby og Kenn Ransby.

De har arbejdet med Poda Hegn i en halv snes år, men samarbejdet har væsentlig flere år på bagen. Der blev lagt ud med bl.a. løsninger til at forbedre miljøet i hestestalde, og derfor hedder gazelle-modtageren stadig officielt Miljøstald ApS.

(Fotos: LLN Press©)

 

poda 21 02

 

Så kommer der snart liv i den tidligere møbelforretning i Brørup.

I hvert fald i en periode.

 

(læs videre under annoncen)

Leo Christensen - må jeg købe din bil

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi har lejet lokalerne, så vi kan drive butik der i byggefasen, fortæller Carina Busk fra Aldi til migogvejen.

Aldi brækker som tidligere omtalt på migogvejen den eksisterende butik ned for at bygge nyt, og for at få mere plads er to nabohuse opkøbt.

- Det er vigtigt, vi kan betjene kunderne i perioden, så derfor etablerer vi os midlertidigt på Nørregade 100 ikke så langt fra vores nuværende butik, forklarer Carina Busk.

Sidste åbningsdag i den eksisterende butik er 24. januar, men der går en måneds tid, inden butikken i møbelforretningen er klar.

Det kræver en større investering at kunne holde åbent der. Der skal være bl.a. kølerum, og der må ikke være gulvtæpper i en fødevarebutik.

Derfor skal der laves en del, inden kunderne kan komme ind.

- Vi skal også have styr på de sidste tilladelser, inden vi kan åbne, noterer Carina Busk og fortæller, at kæden har materiel fra andre butikker, der kan bruges midlertidigt.

Nu bliver butikken lukket, og så kan byggeriet gå i gang.

- Beboerne er på vej ud af de to huse, vi har købt, og derefter kan vi begynde at brække ned, inden vi kan starte på byggeriet i marts, lyder det videre.

Carina Busk slår samtidig fast, at der i skrivende stund ikke er en endelig tidsplan.

- Den nye butik skal åbne senest i november og gerne før, er målet fra Aldi.

Den nye butik i Brørup vil komme til at minde meget om firmaets butik i Vejen.

(Fotos: migogvejen©)

 

migogvejen har tidligere skrevet om Aldis byggeplaner:

https://migogvejen.dk/brorup/5786-sa-kan-der-bygges

https://migogvejen.dk/brorup/4582-braekkes-ned

 

aldi 22 01

 

 

 

 

 

 

Så er maskinerne kørt i stilling på Kongstedgårds Alle ved Vejen, og dermed lyder startskuddet til opførelse af i alt 30 nye boliger.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er Bo Plan, ejet af Søren Knag Pedersen, der har købt jorden, hvor arbejdet nu går i gang.

- I første omgang opfører vi 10 boliger, som står færdige til 1. september, siger Søren Knag Pedersen til migogvejen.

Det handler om et nøglefærdigt byggeri med boliger på 123, 129 og 141 kvadratmeter i et og to plan.

Der bliver tale om mindre grunde, så køberne ikke får en stor have at passe. Derfor ventes ikke mindst voksne over 50 år at være blandt køberne.

Salget er lige startet.

- Det første hus er reserveret, fortæller Lars-Rune Skov fra Nybolig, der står for salget.

(Fotos: migogvejen©)

 

migogvejen har tidligere beskrevet det nye boligprojekt:

https://migogvejen.dk/vejen/5919-nyt-boligomrade

 

bo plan byggeri 22 02

Jens Henrik Nielsen, Henrik Nedergaard Christensen, Søren Knag Pedersen samt Tina Fjord og Lars-Rune Skov fra Nybolig på det nye område.

 

 

Danny Bendorff ser med stor spænding frem på det nye år.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard biler - bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Efter mere end fem år som fastansat kranfører har han valgt nu at gå egne veje.

Den formelle start som fuldtidsselvstændig lød ved indgangen til julemåneden, og meldingen er klar:

- Jeg synes, jeg er kommet godt i gang, siger Danny Bendorff til migogvejen.

Erfaringen med at håndtere både mindre og helt store kraner er kendt i branchen, og det stopper han ikke med.

- Jeg er klar til at rykke ud og hjælpe, når der er nogle virksomheder, der akut står og savner en kranfører, lyder det videre.

Det vil dog være på freelance-basis, for der skal også være tid til de andre kunder, og det spænder bredt i Danny's Multiservice i Skodborg.

- Jeg arbejder meget med hydraulikslanger. Det gælder både akutte reparationer og service, forklarer Danny Bendorff.

Netop en akut sprængning kan sætte arbejdet i stå, og derfor tilbyder han også 24 timers service, så maskinen/bilen hurtigt kan køre igen.

Han hjælper også med læsselifte, der trænger til en kærlig hånd, og det samme gælder trailere og både.

- Allerede nu kan jeg konstatere, at jeg kommer vidt omkring i landet, og det er jo dejligt, noterer Danny Bendorff.

Nogle af opgaverne kan også løses i værkstedet ved bopælen på Industriparken i Skodborg.

Her står der også en større båd, og den kan andre også få glæde af:

- Jeg er klar, hvis nogle grupper ønsker at komme ud på en fisketur eller måske bare en hyggetur på vandet, fortæller Danny Bendorff.

(Foto: PR-foto)

 

 

 

Et enigt byråd har sagt ja til en ny kommunalplan, der skal bane vejen for et stort erhvervsbyggeri i Vejen med mange nye arbejdspladser.

 

(læs videre under annonce)

CS Pølsemageri - smørrebrød

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det er som tidligere omtalt på migogvejen fødevarevirksomheden Dragsbæk Gruppen, der står bag Naturli', der har købt en stor grund på Norgesvej af Vejen Kommune.

Firmaet har i forvejen en stor produktion af plantebaserede fødevarer på den tidligere margarinefabrik, Grønvang, i Vejen, og det skal fortsætte.

Lokalplanen for området skal nu i høring.

Du kan læse mere om lokalplanen i en tidligere artikel.

Blandt byrådsmedlemmerne var der ingen indsigelser mod udkastet til lokalplanen, men Niels Therkildsen (A) var utilfreds med, at end ikke byrådsmedlemmerne på forhånd har kunnet få at vide, hvem der står bag byggeplanerne.

Der var fra kommunal side blevet lovet firmaet, at byggeriet skulle holdes hemmeligt så længe som muligt.

Det forstår Niels Therkildsen ikke, for hvad skal så holde hemmeligt - er det også, når en mindre virksomhed skal bygge til, og han mener, at sådanne oplysninger er vigtige, når politikere skal beslutte noget.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

 

migogvejen har i både oktober og december fortalt om byggeplanerne hos Dragsbæk Gruppen/Naturli':

https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/6326-plan-for-storbyggeri

https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/5884-investerer-mange-millioner

 

venstre grønvang 21 03

Allerede i oktober fortalte direktør Christian Munk (stående) om byggeplanerne, da Venstres byrådskandidater besøgte Naturli'/Grønvang.

En plan, vi også omtalte på migogvejen. (Arkivfoto: migogvejen©)

 

niels therkildsen 21 01

Niels Therkildsen (A) er utilfreds med, at ting holdes hemmelig for byrådsmedlemmerne. (Foto: migogvejen©)

 

 

 

 

Samtidig med årsskiftet er der sket et ejerskifte på Vittrup Maskinstation i Vittrup.

 

(læs videre under annoncen)

IT El

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Efter at have drevet maskinstationen siden 1985 har Bjarne Eriksen (t.v.)  solgt maskinstationen til Søren Hougaard (t.h.).

I forvejen driver Søren Hougaard Agerbæk Maskinstation, som han har haft i snart 20 år, og firmaet udfører også entreprenørarbejde.

- Jeg glæder mig til også at servicere kunderne her, siger Søren Hougaard til migogvejen.

Han gør det samtidig klart, at kunderne ikke vil mærke den store forskel, selvom han nu har købt maskinstation med bygninger og maskiner.

- Det bliver de samme medarbejdere, og de vil fortsat køre ud fra Vittrup, og det bliver med Franz Eugster som daglig leder, lyder det videre.

Telefonnummeret ændres heller ikke, men faktureringen foretages fremover fra kontoret i Agerbæk.

Vittrup Maskinstation arbejder med stort set alt indenfor markarbejde bortset fra gyllekørsel.

I en overgansperiode er Bjarne Eriksen og hustruen, Hanne, klar til at hjælpe, og Bjarne Eriksen vil også fremover blive kaldt ind, når der mangles en mand til en traktor.

- Vi fortsætter selv med driften af 200 hektar jord og flytter i løbet af året ind i huset på Nr. Vittrupvej 3, fortæller Bjarne Eriksen.

Han vil også fortsætte med kødkvæg af racen Simmentaler og salg af hø til heste.

Hanne og Bjarne Eriksen glæder sig over aftalen, der er kommet rimeligt hurtigt på plads.

Ejerskiftet vil senere blive markeret ved en reception. Det sker, når corona-smitten igen er faldet.

(Fotos: migogvejen©)

vittrup maskinstation 22 01

Medarbejderne fortsætter i Vittrup Maskinstation efter ejerskiftet. (Foto: migogvejen©)

 

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->