Den ekstra hånd - top Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

Historisk har Hærvejen haft stor betydning, og nu skal folk tilbage på ruten - som turister.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Teaterforening - Maddiker

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Udvikling Hærvejen er en forening dannet af kommuner langs Hærvejens vandre- og cykelruter, der arbejder for at udvikle Hærvejen som et sammenhængende turist og fritidsområde.

Foreningen har sit eget sekretariat, der har ansvar for haervej.dk, Hærvejens app, foldere samt anden service om Hærvejen, der hjælper de mange, der hvert år vandrer og cykler på Hærvejen, så de får en god oplevelse.

Medlemmer er Hjørring, Jammerbugt, Vesthimmerland, Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande, Vejle, Haderslev, Aabenraa og Vejen Kommuner.

- Det nyetablerede Udvikling Hærvejen er ved at være i sin afsluttende fase af strategiprocessen og mødtes i dag til sidste strategimøde i Vejen Idrætscenter. Vejen Kommune er naturligvis med i samarbejdet om at løfte og udvikle Hærvejsruten, lyder det fra kultur- og turismekonsulent Charlotte Thomsen i Vejen Kommune efter mødet.

De 15 kommuner, der er med i Udvikling Hærvejen, er ved at finde fælles fodslag og fokus, og derfor mødes styregruppen i Vejen for at kigge ind i indsatsområder og drøfte relevante initiativer, potentielle knudepunkter og tematiseringer af ruten.

- Med det lange geografiske samarbejde mellem kommuner, destinationer, lokale aktører og ikke mindst Nordea-fonden, der er villig til at bevillige et trecifret millionbeløb til udviklingen af Hærvejen, er der et godt fundament for et langsigtet engageret projekt. Med strategien lagt til udviklingsprojektet er der stor mulighed for, at Hærvejsruten når sit fulde potentiale og får formidlet og tydeliggjort alle de fantastiske natur- og kulturhistoriske fortællinger, der findes på vandre- og cykelruten for både borgere og hærvejsgæster, siger Charlotte Thomsen videre.

(Foto: PR-foto)

 

Home i Vejen er nu blevet en familievirksomhed.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen IC - træning 2022

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Ved indgangen til april overtog Britt og Svend Kristensen den lokale home-butik.

Britt Poder Kristensen har været leder af butikken i en årrække, men nu har hun sammen med sin mand overtaget nøglerne til home-butikken på Nørregade 5 i Vejen fra de tidligere indehavere, Charlotte Lynggaard og Poul-Erik Hansen.

- Vi har snakket om det over årene, at det kunne være sjovt at prøve at arbejde sammen, og nu er timingen rigtig og børnene så store, at det kan lade sig gøre, fortæller Britt Poder Kristensen, som siden 2010 har været daglig leder af teamet i butikken.

- Allerede for 10 år siden spurgte Britt mig, hvorfor bliver du ikke ejendomsmægler – og nu gør vi det. Og vi glæder os, fortæller Svend Kiel Kristensen, der har mange års erfaring med salg og markedsføring fra forskellige brancher.

Han er godt i gang med at tage uddannelsen til ejendomsmægler.

- Vi brænder for lokalområdet og vil virkelig det lokale og gerne være med til at udvikle det, siger parret, der i fjor fejrede kobberbryllup, til migogvejen.

Nu mødes de ikke kun på hjemmefronten, men også på jobbet, hvor de vil arbejde for mere synlighed for butikken.

De to gange Kristensen planlægger en reception i forbindelse med overtagelsen, så kunder og venner af huset kan kigge forbi og hilse på det nye, lokale indehaverpar. Datoen ligger dog ikke fast endnu.

Her bliver der lejlighed til at hilse på hele teamet, der bortset fra Svend er de kendte ansigter fra butikken.

(Foto: migogvejen©)

 

Han lagde ud i Brørup, men nu har bilforhandler Leo Christensen flyttet bilerne til Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

IT El

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vejen er bare mig. Jeg har haft 10 rigtig gode år i Vejen, og når muligheden nu bød sig, slog jeg til.

Sådan lyder det fra Leo Christensen, der efter fem måneder med bilhandel har skiftet adresse til Vinkelvej 8 i Vejen.

En adresse, hvor der også er kolleger i branchen, og lokalt er stedet meget kendt. Det var her, der blev udført kviktest i coronatiden.

- Jeg får lidt færre kvadratmeter her, men jeg nyder at være kommet til Vejen, og de første kunder har da også fundet ind i butikken, konstaterer Leo Christensen overfor migogvejen.

Han glæder sig over, at der blev taget godt mod ham i Brørup, men »Vejen er bare mig«, som det lyder.

Han har tidligere været selvstændig, men i en halv snes år var han ansat ved Toyota i Vejen, inden han etablerede Leo Christensen ApS.

(Foto: migogvejen©) 

 

 

migogvejen skrev om Leo Christensen ApS ved starten i Brørup:

https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/6072-gar-egne-veje

 

Side om side holder de inde og ude. Traktorerne. Grønne, røde og blå og både store og små.

Adressen er Skovlundvej 1 ved Lintrup og beviset på, at det også er muligt at drive virksomhed på landadresser, og det har Frederik Møller Jensen gjort i 25 år.

 

(læs videre under annoncen)

Midtgaard & Thomsen

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Lintrup Maskinhandel startede 1. april 1997 og runder nu de 25 år og har gennem årene gennemgået en stor udvikling.

- Vi er i dag 17 mand i gang, og gennem alle årene har vi haft fokus på traktorer, fortæller Frederik Møller Jensen.

Det gælder primært brugte traktorer, men Lintrup Maskinhandel har også import af de indiske Solis-traktorer, der er en kompakt traktor, der typisk bruges hos anlægsgartnere, rideskoler og mindre landbrug.

- Vi handler også med mejetærskere og gummigeder og lejer traktorer og entreprenørmaskiner ud, forklarer Frederik Møller Jensen på adressen, hvor der gennem årene er opført flere nye byggerier til de mange traktorer.

Virksomheden har kunder rundt i hele landet, men der er også mange traktorer, der krydser grænserne. Det gælder både køb og salg.

- Bolivia var faktisk det første land, vi handlede med, og vi har traktorer kørende i lande som Peru, Filippinerne og Ukraine. Selv her under den ulykkelige krig har vi handlet med landmænd i Ukraine, noterer Frederik Møller Jensen.

Nu er det officielt 25 år siden, Lintrup Maskinhandel startede, men reelt startede firmaet i en stald på adressen, der også er hans fødehjem, tidligere.

- Mens jeg var i lære som automekaniker hyggede vi os med bl.a. traktortræk og arbejdede med det om aftenen, og det blev ofte sent, erkender Frederik Møller Jensen.

Her blev der skruet sammen med bl.a. Brian Søndergaard Hansen, og han skruer stadig for Frederik Møller Jensen og har gjort det i alle 25 år.

I dag er han værkfører og leder for de 12 ansatte i værkstedet hos Lintrup Maskinhandel.

- Vi har et rigtig godt samspil og ved stort set, hvad den anden tænker. Det er lidt som et gammelt ægteskab, som Brian Søndergaard Hansen, Sdr. Hygum, udtrykker det.

(Fotos: PR-fotos)

 

lintrup maskinhandel pr brian

Brian Søndergaard Hansen har været med på værkstedet fra firmaets start og fejrer dermed også 25 års jubilæum.

 

Godt nok tales der i disse dage om vintervejr.

Det var dog forårs-stemningen, der prægede billedet på en mark ved Malt i eftermiddag.

Markarbejdet trak masser af fugle til - der var nok lidt godter at spise.

(Foto: migogvejen©)

Krag - bogføring - reception

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Der står stadig ringbind på reolen, men mængden af papir er ikke nær så stor, som da Lene Nielsen for 25 år siden gik egne veje.

 

(læs videre under annoncen)

De gode pølsemænd

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Meget mere kører elektronisk i dag, og det betyder, at jeg sidder meget mere herhjemme end ude hos kunderne, fortæller Lene Nielsen til migogvejen.

»Herhjemme« er kontoret i forbindelse med bopælen i Kragelund, hvorfra hun driver »Krag's Bogføring«, og det har hun nu gjort i 25 år.

- Jeg startede deltids 14. februar for 25 år siden, men de seneste 21 år har det været fuldtids og også mere end 37 timer ugentligt, lyder det videre.

- Jeg har rigeligt at lave og har mange faste kunder også lokalt, fortæller jubilaren.

Det var lidt et tilfælde, der førte til, at hun startede selvstændig, men hun har ikke fortrudt - tværtimod.

- Jeg får aldrig et fast job igen, noterer Lene Nielsen.

Som firmanavnet antyder, handler det om bogføring og klargøring til revisor, men det har udviklet sig til også at have med personalet at gøre.

Selv sidder hun alene og har ingen planer om at skulle ansætte medarbejdere i »Krag's Bogføring«.

Efter coronaen er på tilbagetog er tiden nu inde for Lene Nielsen til at markere 25 års jubilæet. Det gør hun ved en reception på Bække Kro fredag eftermiddag.

(Foto: migogvejen©)

 

 

Entreprenør Hans Frisesdahl A/S i Askov har i aften modtaget UdviklingVejens erhvervspris 2022.

 

(læs videre under annoncen)

Martinsen - ny(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Det skete ved UdviklingVejens årsmøde på Søgården i Brørup med deltagelse af omkring 100 mennesker.

Askov-firmaet med de karakteristiske grønne maskiner var nomineret sammen med Force Technology og Kongeå Trailercenter A/S.

(Fotos: migogvejen©)

 

udvikling vejen 22 08

Fra venstre er det Vibeke Holm og Annette Baltzer fra Force Technology, prismodtagerne Hans Jørgen og Niels Peter Frisesdahl og Henrik og Allan Staal fra Kongeå Trailercenter. (Foto: migogvejen©)

 

 

 

Tre unge mennesker var i aften nomineret til titlen som årets unge leder.

 

(læs videre under annoncen)

De gode pølsemænd

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det var Heidi Marcussen, VP Customer Service, MarketingPlatform, Line Højgaard Hansen, leder ved Malerfirma BUHL, og Mette Cæcilia Markmann-Eriksen, chefkonditor, Kageriget.

Deltagerne på UdviklingVejens årsmøde blev præsenteret for de tre kandidater, inden der blev stemt om hæderen.

Det blev Line Højgaard Hansen, der nu kan smykke sig med titlen som årets unge leder.

På billedet øverst er årets unge leder omgivet af Heidi Marcussen og Anita Nielsen. Sidstnævnte er ejer af Kageriget og måtte være stand in for Mette Cæcilia Markmann-Eriksen, der i disse dage deltager ved VM for bagere.

(Fotos: migogvejen©)

 

udvikling vejen 22 05

Line Højgaard Hansen blev hædret som årets unge leder ved Udvikling Vejen årsmøde. (Foto: migogvejen©)

 

Tre virksomheder var nomineret til titlen som »Årets Iværksættervirksomhed 2022« i Vejen Kommune.

 

(læs videre under annoncen)

 Kvickly - 150 år

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det var Alfa Bryghus & Brasserie, Hvam Tekniq A/S og Rideudstyr Syd.

Virksomhederne blev præsenteret, inden deltagerne på UdviklingVejens årsmøde i aften stemte om titlen.

Årets iværksætter her i kommunen blev Alfa Bryghus & Brasserie, Vejen.

(Foto: migogvejen©)

 

udvikling vejen 22 04

Årets iværksættere fra Alfa Bryghus & Brasserie, Tommy Rasmussen og Katja Beltoft Pedersen, omgivet af Morten Hvam Jensen, Hvam Tekniq A/S, og Inge Ottesen Dollerup, Rideudstyr Syd- (Foto: migogvejen©)

 

- Det går jo fantastisk godt på rigtig mange områder.

Sådan lød det overordnet fra formanden, Ole Stubbe, ved eftermiddagens generalforsamling i Udvikling Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

KK Partner

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi er kommet rigtig godt over coronaen og troede, vi nu skulle videre, men så rammes virksomhederne af krigen i Ukraine, beklagede Ole Stubbe.

På et område er der dog store udfordringer - på børnesiden.

- Der er en alvorlig risiko for, at vores uddannelsesinstitutioner taber elever. Der kommer en stor nedgang i børnetallet, og det betyder, at ungdomsuddannelserne kommer under pres.

- Mange unge vælger uddannelse i Ribe, Kolding eller Esbjerg, og vi skal have gode tilbud, så vi kan holde på de unge. Kan vi beholde de 25-28 procent herhjemme, svarer det til faldet, konstaterede Ole Stubbe.

Målet er at lave et nyt campus i Vejen omkring idrætscentret med gymnasium og handelsskole.

Der blev derfor talt varmt for potentielle købere til den nuværende handelsskole.

- Det kræver en seriøs indsats at have ungdomsuddannelse i området, påpegede Ole Stubbe og forklarede, at handelsskolen, Vejen Business College, har været nødsaget til at godkende et budget med flere millioner i underskud for at holde gang i tilbuddene.

Næsten 100 personer deltog i arrangementet på Søgården i Brørup.

(Fotos: migogvejen©)

 

udvikling vejen 22 02

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->